Skip to main content
Navigation

TilbageOm at være tilpasser af brystproteser

Hvem er egentlig den kvinde, der hjælper dig med at vælge brystprotese og lingeri - og hvad motiverer hende til at hjælpe andre?

Being a Mastectomy FitterVores kultur opfatter primært bryster som kvindelige sexobjekter. Nogle kvinder synes de er synonyme med følelsen af kvindelighed og deres identitet. At miste det ene eller begge bryster opleves derfor ofte som et alvorligt tab af både skikkelse og kvindelighed. 

En smuk lomme-bh kan gøre underværker. Den gør det muligt at genvinde den naturlige facon af dit bryst og kompenserer for manglende væv. Takket være den tynde usynlige lomme indvendig i skålen sørger bh'en for at en brystprotese sidder sikkert på plads og de kvindelige former er i symmetri igen. 

Lingeri med lommer er en integreret del af hele processen. Straks efter operation kan man bruge en 'Lige-Efter-bh' med lidt fiberfyld. Senere kan man vælge mellem mange forskellige bh'er til brug med brystprotese. Badetøj, fritidstøj, nattøj og sportstøj med proteselommer er også en del af hverdagen for mange brystopererede - simpelthen fordi det er med til at give dem de gamle kruver igen - uden at de skal spekulere så meget over det.

Uanset om du blev opereret for få måneder eller flere år siden, kan en dygtig tilpasser hjælpe dig med at finde lingeri, som er behagligt, ser godt ud og måske føles sådan lidt sexet. "Min mission er at hjælpe kvinder til at føle sig godt tilpas og juble både indvendigt og udvendigt" siger Kim Caldwell, en tilpasser fra New York City med mange års erfaring i at hjælpe kvinder med at vælge lingeri efter brystoperation.

"Det bedste værktøj jeg har, til at give kvinderne selvtilliden igen, er en omhyggelig tilpasning, hvor vi finder de bedste bh'er til hende" Tilføjer hun. Og det er ikke så stor en udfordring længere. "Lomme-bh'er nu om dage er så flotte, at enhver kvinde -om hun så har mistet et bryst, lidt af et bryst eller har alt i behold - vil føle sig godt tilpas i dem. Og der er ingen, der kan se, at hun 'går med lomme'bh'".

Tilpassere bliver uddannet til at kunne finde de rigtige løsninger  ofte skal de også opfylde forskellige krav, for at kunne arbejde hos lingeriforhandlere. Mange af dem kan også hjælpe med at finde d+D24en helt rigtige brystprotese. Det er altid smart at lave en aftale hos forhandleren, så de har tid til at hjælpe dig. Det tager normalt fra 20 minutter til en time.

Hvad sker der hos tilpasseren?

Måske har sygehuset bedt dig anskaffe en 'Lige-Efter-bh' som du har med på sygehuset inden din operation. Den kan tilpasseren også hjælpe dig med at vælge. Efter din operation vil sygehuset forklare, hvornår du er klar til at bruge brystproteser og du kan bestille tid hos tilpasseren, når du selv føler dig klar. De fleste forhandlere er behjælpelige med kontakt til kommunen vedr bevilling af brystprotesen, så det behøver du ikke selv at finde ud af.Har du en protese, bør du tage den med sammen med en eller to yndlingsbluser. Så kan du sikre dig, at din nye bh også vil fungere med det tøj, du kan lide at gå med. “Du skal da forvente at se godt ud under alle omstændigheder, men så ved vi, hvad vi skal arbejde med" siger Deb Poss, indehaver af Naturally You, en specialbutik udenfor Toronto, Canada.

Det er en rigtig god idé, at du også har din favoritbh med, så din tilpasser kan se den. "Nogle gange er den beste løsning den bh'model du allerede har" siger Poss. 

“Du kan også tage et familjemedlem eller en ven med,” foreslår Clare Gibson, tilpasser i Amoena’s showroom i Hampshire, England. “Det kan føles lidt grænseoverskridende at være i prøverummet med en tilpasser, man ikke kender” medgiver Caldwell, det kan være godt at have lidt følelsesmæssig støtte.

Som regel begynder tilpasseren med at spørge, hvad du har brug for: skal det være en kompressionsbh, en Lige-Efter-bh, skal du måske i strålebehandling, som kan påvirke brystkassen? (de fleste tilpassere vil foreslå, at du venter til efter strålebehandlingen med at få nye bh'er). Har du brug for noget særligt ved din nye bh? - skal den være til træning eller måske til en særlig anledning?

Tilpasseren vil måle din omkreds om brystkassen og -eventuelt- dit tilbageværende bryst, som er en slags 'skabelon', fortæller Poss. Hun vil så udvælge flere modeller og bede dig prøve dem en efter en, for at kunne udvælge den helt rigtige, tilføjer Gibson.  

Det gør en forskel

Det rigtige lingeri og den rigtige tilpaser kan være en stor hjælp for kvinder, der skal finde sig tilrette med en anderledes krop efter brystoperation, siger Caldwell. Hun fortæller om en kvinde, der havde fået begge bryster fjernet, og var ret nervøs for sin tilpasning. Da Caldwell spurgte hvilken slags bh hun ledte efter, hviskede kvinden "noget smukt". Caldwell valgte et par modeller, men det var den bløde, med udskæring, fine stropper og rødt blomsterbroderi, som afgjorde sagen. "Hvor er den smuk, hvor er jeg smuk” udbrød kvinden. “Jeg troede ikke, at jeg skulle føle mig så meget som kvinde igen. Tak!” både Caldwell og kunden endte med at græde af glæde.

Selv om reaktionen ofte er mere diskret, kan en tilpasser altid se, hvad hvad kvinden føler. “Når en kvinde kommer ind er hun ofte lidt foroverbøjet og anspændt." forklarer Gibson “Når hun går ud igen, er det næsten altid med ret ryg og et lille smil.”

Hvordan bliver man tilpasser?

Hvis du overvejer at blive tilpasser af brystproteser og lingeri, er det en stor hjælp, hvis du føler dig godt tilpas med kvindekroppe i alle størrelser og faconer - med og uden ar. Medfølelse, sympati og diskretion er nødvendigt. "Kvinden er ikke sjældent generet over sin krop," siger Gibson. “Du skal udstråle sikkerhed, vide hvad du taler om og også overbevisende.” 

Du skal også være god til at finde løsninger og klare problemer, siger Caldwell. Du ved aldrig, hvem der træder ind af døren.

En sundhedsfaglig baggrund kan være en god hjælp, men det er ikke en nødvendighed. Poss arbejdede på sygehus før og Gibson uddannede sig til massør, begge synes det har hjulpet dem. Caldwell, som kom fra lingeribran chen, synes at oplæringen har givet hende al den tekniske viden hun har brug for. Men entusiasme og medfølelse er ikke noget man bare kan lære - tilføjer hun.

Amoena underviser hvert år både nuværende  tilpassere og nyt personale hos forhandlerne i arbejdet Amoena produkter, tilpasning og udvælgelse af brystproteser og lingeri. I f.eks. USA er det muligt at gå til en eksamen hos en offentlig samarbejdspartner, når man har modtaget undervisning og arbejdet som tilpasser i praksis i en periode.

En dygtig og medfølende tilpasser kan gøre en helt enorm forskel for de kvinder, der måske har lidt svært ved at vænne sig til de forandringer der er sket med deres krop.