Skip to main content
Skip to main content
Kurv
Søg
Land

Brystproteser - helt grundlæggende

Hvad er en brystprotese? og hvem har brug for en?

Breast form basicsWhy wear a breast form?

En brystprotese kan beskrives som en silikoneform, der skaber symmetri og den bruges af kvinder, der har fået fjernet et eller begge bryster i forbindelse med en brystkræftdiagnose. De kan både bruges efter mastektomi (hvor hele brystet bliver fjernet), bryst-bevarende operation eller efter rekonstruktion, hvor ekstra fylde er nødvendig for at skabe den perfekte symmetri.

Brystproteser skal ligne et naturligt bryst mest muligt. Både i facon, udseende så der skabes en helt naturlig silhuet. Brystproteser, der er fremstillet hos en omhyggelig producent opfører sig også som et naturligt bryst. De falder og bevæger sig naturligt, når kvinden bevæger sig og flader lidt ud, hvis hun ligger ned. Men brystproteser har ikke kun kosmetisk betydning. Der er også god sundhedsmæssig grund til at bruge dem. Ved at skabe kompensation for det naturlige brysts vægt, vil en korrekt tilpasset brystprotese forebygge lymfødem, dårlig holdning samt problemer med skuldre og nakke. 

breast form basic

Professionelle tilpassere tager altid den enkelte kvindes individuelle behov i betragtning, når den helt rigtige protese skal findes. Der er mange silikoneproteser at vælge mellem, også nogle modeller med helt særlige egenskaber, som selvsiddende eller med særlige temperaturregulerende egenskaber. Den vigtigste overvejelse bør være brugerens komfort.

Alle brystproteser tilpasser sig hurtigt til kropstemperaturen, så den vil ikke føles som en løs kropsdel. Desuden har mange af Amoenas brystproteser en innovativ bagside, der sørger for akut temperatur-regulering ved pludselig temperaturstigning. Det giver brugeren høj komfort og en følelse af at være tør og frisk hele dagen. Dette er især en stor fordel for kvinder i hormonterapi, overgangsalder eller med en meget aktiv livsstil.

 Det store udvalg af brystproteser i silikone med specielle faconer og egenskaber ligger til grund for den optimale individuelle kundebetjening uanset hvordan behovet er. Tyndere delproteser/udligningsdele kan også med fordel bruges af kvinder, der blot fra naturens side har fået uens bryster. Det kan være en stor hjælp for selvtilliden og kropsopfattelsen.

For at holde en brystprotese/delprotese sikkert på plads tilbyder Amoena en stort sortiment af bh'er med integrerede lommer. Smukke og feminine at se på, men med smarte detaljer som en facon, der går lidt højere op foran og under armene samt bløde forede stropper tilgodeser Amoenas bh'er de særlige behov en kvinde med brystprotese oplever.

Fordi svømning er en motionsform der nydes af mange kvinder, især brystopererede, hav vi også designet særligt badetøj, med tilsvarende egenskaber. Lommer holder brystproteserne sikkert på plads og giver mulighed for fri og naturlig bevægelse og kvinden opnår en helt naturlig silhuet.

For at være helt sikker på at få den bedste tilpasning, tilbyder Amoenas udvalgte forhandlere individuelle konsultationer, der gennemføres af uddannede mastektomi tilpassere i specialforretninger/klinikker.

At bære den rigtige brystprotese gør en stor forskel for hvordan du har det hver dag!

 

Amoenas brystproteser er designet til at give den bedste komfort og den mest naturtro oplevelse. Men vi er klar over, at med så omfattende et sortiment at vælge fra, er det næsten uoverskueligt at finde den rigtige løsning!

For at gøre det lidt lettere, har vi lavet tal og bogstavskoder for skålfylde og facon på vores produkter. Der er tre lette trin, der guider dig til det rette produkt:

Trin 1: Skålfylde

Vælg først den fylde du har behov for. Er dit tilbageværende bryst (1) fladt, (2) mellem (3) fyldigt?

Trin 2: Facon

Så skal du vælge facon (s) symmetrisk, (a)asymmetrisk, (e) ekstra eller (u) universal. Generelt er den symmetriske facon det bedste efter en standard mastektomi, og en asymmetrisk vælges ofte hvis der er fjernet lymfeknuder eller væv under din arm.

Trin 3: Størrelse
Amoenas brystproteser fås i et stort størrelsesudvalg fra 00 og op til 17 lidt afhængig af modellen.