Skip to main content
Skip to main content
Kurv
Søg
Land

Lumpektomi / brystbevarende operation og udligningsdele – hvad du bør vide

Lumpektomi og brystbevarende operation kan give skæve resultater. Måske har du hørt om udligningsdele?

Lumpectomy, Bras and Inserts: What You Should KnowDu har sandsynligvis set dem på lingeriafdelingernes tilbehørshylder. De har ikke et rigtig godt dansk navn, de bliver kaldt ”fisk”, ”kyllingfilet”, ”push up’ere”, ”puder” eller ”skub-oppere” – vi kalder dem udligningsdele eller delproteser. Men hvad er de egentlig?

Alle kan jo bruge dem i en bh til at skabe fylde og kavalergang, men dette tilbehør er virkeligt nødvendigt – og oftest også noget kommunen bevilliger – efter operation for brystkræft.

Hvad betyder lumpektomi

Lumpektomi – er en operation for brystkræft, hvor man ikke fjerner hele brystet, men blot en del, derfor kalder vi det også deloperation i Danmark. Over halvdelen af de brystkræftoperationer, der foretages er lumpektomier. Hvis du har fået brystkræft, som blev opdaget tidligt, er der meget stor chance for at du bliver/blev tilbudt en brystbevarende operation, altså en deloperation/lumpektomi. Ved dette indgreb fjerner man tumorområdet samt et minimalt område af rask væv. Normalt kombinerer man med strålebehandling og formålet med operationstypen er, at bevare så meget brystvæv som muligt.

Ikke alle kvinder med brystkræft er egnede til brystbevarende operation. Din læge vil vurdere det, bl.a ud fra følgende kritererier:

  • Har du mere end en primær tumor?
  • Hvor stor er tumoren i forhold til selve brystet?
  • Hvor er tumoren placeret? (Visse placeringer vil give bedre kosmetisk resultat end andre.)
  • Er du gravid? (I så fald må du ikke få strålebehandling.)
  • Har du tidligere fået strålebehandling af bryst eller brystkasse?

Hvis intet af ovenstående passer på dig, vil din læge måske fortælle dig om muligheden for at få en brystbevarende operation fremfor en mastektomi. En lumpektomi er vil du nok især overveje af følgende grunde:

  1. Lumpektomi er typisk et mindre indgreb, man hurtigere kommer sig efter.
  2. Tilbagefaldsrisikoen reduceres i nogle tilfælde.
  3. Nogle kvinder oplever at lumpektomi giver et mindre tab af følsomhed i brystet
  4. En lumpektomi lader dig beholde størstedelen af dit naturlige bryst.

 

Skæve bryster

Balance partial shapers Efter lumpektomi kan der forekomme forskellighed på brysterne, som først bliver synlig, når hævelsen af operationsområdet er forsvundet. Det kan være på grund af den mængde væv, det var nødvendigt at fjerne eller som følgevirkning af den effekt strålebehandlingen har på det nærtliggende brystvæv.

Hvis du synes dine bryster er skæve ud, eller tøjet sidder skævt, kan en delprotese/udligningsdel være præcis den løsning, du har brug for.

Delproteser fra Balance sortimentet er designet til at skabe fylde, dække og skjule næsten enhver brystskævhed eller ujævnhed efter operation eller strålebehandling. Selvfølgelig kan de også bruges, hvis brysterne er forskellige fra naturens hånd – f.eks ved Polands syndrom.  Balance sortimentet findes i et stort udvalg af faconer, størrelser og tykkelser, så der findes også en løsning til dit individuelle behov. Du lægger den på plads i bh’en (eller i lommen på en Amoena bh) og så er du klar. Det er også muligt at få dem med klæb, så de kan klæbes på huden.

Spørg hos en Amoena forhandler om delprotser. De kan hjælpe med at finde den helt rigtige løsning i forhold til dit behov. En delprotese kan give dig den symmetriske og helt glatte skikkelse, du gerne vil se i spejlet – og mulighed for at vælge tøj, uden at frygte det får dig til at se skæv ud. 

Læs mere om Amoena Balance sortimentet her 

Kilder:
American Cancer Society “Breast Cancer Facts & Figures 2015-2016”, Atlanta: American Cancer Society, Inc. 2015. Jan. 23, 2017.