Venskaber og brystkræft
Det kan godt være lidt forvirrende
Vi læser ofte om de her rigtig gode venner: Straks de hørte om din brystkræftdiagnose, samlede de venner og familie og organiserede en arbejdsgruppe, der delte opgaverne med at køre dig til og fra lægeaftaler, at sidde hos dig på dårlige dage og sørge for mad til din familie, når du ikke kunne udstå tanken om mad. Det er de bedste historier om venskaber - dem vi elsker at dele!
De fleste kvinder, der går gennem denne kamp, er forberedt på de risikerer at miste håret, frokosten, hukommelsen og deres bryster. Men det er de færreste kvinder, der er forberedte på at miste gode og gamle venskaber. Det sker jo heldigvis ikke for alle. De fleste venner er trofaste. Men hvis du er i gang med, eller har gennemgået behandling, har du måske også bemærket, at nogle ikke stiller op som tidligere, både fysisk og følelsesmæssigt, - du er ikke den eneste, der gør den erfaring.
Hvornår er man en god ven?
Det er måske en god idé, at fastslå, hvad "en ven" er: 'Den danske ordbog' definerer ven som "person som man kender godt og har et gensidigt tillidsfuldt og fortroligt forhold til, men oftest ikke står i familiemæssigt eller seksuelt forhold til". Her er det værd at bemærke, at en ven ikke nødvendigvis er en, der kan håndtere stor modgang. Selv om det måske er det man ønsker i et venskab, er det ikke nødvendigvis det man får. Måske skal vi lade være med at forvente det.
Kræft er en gennemgribende forandring i enhvers liv. For patienten betyder det ofte udmattende omgange kemoterapi og/eller strålebehandling, usikkerhed om resultatet og fortsat bekymring om hvorvidt behandlingerne virker og vil blive ved med at virke. Derfor ændrer patients rolle sig ofte dramatisk i forholdet til venner.
En kvinde, der tidligere planlagde alt til mindste detalje bekymrer sig måske ikke længere om alting bliver udført korrekt. Fest-originalen er måske midlertidig ude af drift. Og den tidligere leder blandt vennerne vil måske bare gerne følge med de andre nu. Forandringen kan være lige så frustrerende for den der er i behandling, som for alle de andre. Det er jo faktisk fuldstændigt åbenbart, at denne slags forandringer vil være en stor prøvelse for ethvert venskab.
Hvorfor og hvorledes
Grundene til at nogen indimellem forsvinder, når der er brug for dem, er lige så forskellige som vennerne selv. Selv om det gør ondt, hjælper det måske at overveje vennens personlighed og omstændigheder.
En ven, som normalt er en "fixer"
- Føler sig måske: I for stort underskud følelsesmæssigt, økonomisk eller fysisk for at kunne føre en forskel for dig,
- ...og derfor: Er de handlingslammede og gør intet
En ven, som normalt er en stilfærdig "observatør"
- Føler måske: At de siger de forkerte ting,
- ... derfor vælger de: Ikke at sige noget overhovedet.
En ven, som er en ægte "kriger"
- Føler måske: Angst for din sygdom, fordi den også gør dem sårbare,
- ...derfor vælger de: Ikke at forholde sig til disse følelser (eller til dig).
I alle disse tilfælde vil din ven desuden føle sig skamfuld ved
overhovedet at indrømme, at de er usikre på hvordan de kan hjælpe dig.
Men er der så noget, der kan fixe det venskab, der er værd at bevare? Der er i hvert fald metoder, der kan prøves. Det vigtigste skridt er at åbne op og have en ærlig kommunikation. En skal begynde samtalen, og selv om det føles uretfærdigt, er det måske den person, der også slås med brystkræft.
Venskab går begge veje
Er det dig, der er patienten (og føler du dig klar til det) så ring op, send din ven en mail, SMS eller et kort, bare for at sige "Jeg savner dig!" Det er alt, hvad du behøver for at komme i gang. Nogle gange bliver situationen akavet bare fordi der er gået for lang tid. At række en hånd frem, uden at spørge til hvorfor de ikke har været der for dig, giver måske din ven en mulighed for at komme tilbage i dit liv, uden at føle, at der skal en masse forklaringer til.
Det omvendte er lige så sandt. Hvis du er vennen, så er det ikke for sent at tage telefonen, sende en mail, SMS eller et kort med samme besked. 'Jeg savner dig' siger alt og en god ven behøver ikke vide mere end det. Hvis din ven stadig er i behandling, så prøv at se om der er noget du kan gøre for at lette livet for hende. Har du set en sjov film? Smid et eksemplar ind hos hende. Prøvede du en ny opskrift, der var god? Hvad med at lave retten en gang til og tag den med næste gang. Alt efter din vens tilstand her og nu, kan det være så enkelt som en lydbog, en blomst - eller noget mere avanceret som en wellness dag eller en lille shoppingtur med en kop kaffe.
Med tiden løser mange af disse problemer sig selv. Men selv om du er midt i dine behandlinger og har et inderligt ønske om at nogen stiller op - og møder frem -er det alligevel ikke sikkert de kan. Det er smertefuldt, men det hjælper ikke at dvæle ved det. Hvis der er een ting du kan lære af brystkræft, er det at tillade den enkelte at være præcis den de er i dette øjeblik. Ikke den du ønsker, at de skal være. Og husk så - når du udviser denne forståelse overfor andre, bør du også give dig selv den tilladelse.
Det er også værd at huske, at selv om brystkræft måske får dig til at føle, du har mistet nogle venner - så har du sikkert også fået nogle nye undervejs. Gennem behandlinger, i støttegrupper og selv i venteværelset møder du kvinder med de samme erfaringer - tit viser det sig at blive begyndelsen til et nyt venskab. Heldigvis har du nu evnen til (og helt klart gjort dig fortjent til) at definere præcis hvad det vil sige at være en god ven, når du nu bevæger dig videre i livet.
Denne artikel har tidligere være bragt i Amoena Life, det nyeste blad kan læses online her.
Hvis du vil være sikker på at kende vores nyeste kollektioner, kan du tilmelde dig Club Amoena og vores nyhedsmail her.
